Landsbyskolens selvevaluering

(denne er udfærdiget efter www.privatskoleforeningen.dk)

Kapitel 1 Skolens profil

1.a
Evalueringsområde: Skolens værdigrundlag og skolens formål.

  • -  At skabe en skole, som elever, lærere og forældre føler er deres egen.

  • -  At undervise i et trygt og overskueligt miljø og derigennem give eleverne gode betingelser

    for at udvikle sig fagligt, menneskeligt og socialt.

  • -  At tilbyde en professionelt tilrettelagt undervisning af høj kvalitet, der tilgodeser den enkelte

    elevs og klasses individuelle behov.

  • -  At ruste den enkelte elev til de afsluttende prøver og til fremtidige uddannelser.

  • -  At være med til at skabe velfungerende medborgere i et demokratisk samfund.

    1.b
    Antal elever på skolen pr. 5. september 2016: 134 elever

    1.c
    Skolens samlede antal lærere: 10 lærere og en viceinspektør samt en skoleleder, der alle underviser fuld tid.

    1.d
    Undervisning på klassetrin: Undervisningen tilbydes fra 0.- 9. klasse i fagene:
    Dansk på alle klassetrin, matematik på alle klassetrin, engelsk fra 0. klasse, kristendom på alle klassetrin, historie fra 3.- 9. klasse, idræt på alle klassetrin, musik fra 0.- 5. klasse, billedkunst fra 0.- 2. klasse
    herunder også håndværk og design i 4. 6. klasse, værkstedsfag i 2. klasse, hjemkundskab fra 4.- 5, natur/teknik fra 1.- 6. klasse, fysik/kemi fra 7.- 9. klasse, geografi fra 7.- 9. klasse, biologi fra 7.- 9. klasse, samfundsfag i 8.- og 9. klasse, tysk 5.- 9. klasse, fransk fra 7.- 9. klasse, drama for 2. klasse samt 4.- og 7. klasse, IT som indgår i fagene samt klassens tid på alle klassetrin. Lektiecafe tilbydes som valghold i 7.-9. klasse, samt i de klasser, hvor der er et særligt behov.

    1.e
    Skolens organisering: Skolen er ledet af skoleejer og skoleleder Stig Jørgensen og viceinspektør Christina Christensen. Skolen har et fastsat forældreråd med fastlagte møder, indkaldelser og referater. Skolen er årgangsdelt på klassetrin, og lærerne underviser som udgangspunkt på alle klassetrin, men enkelte lærere er fortrinsvis i ind- eller udskoling.
    Der er holddeling ved hjemmekundskab og værksted. Disse hold er delt på op til to klassetrin. I idræt er der holddeling á to klassetrin.

    1.f
    Prøver: Landsbyskolen har ret til at afholde FP9 (Folkeskolens afgangsprøver) og ved afslutning af 9. klasse bliver eleverne indstillet til folkeskolens afgangsprøve i de af ministeriet valgte fag.

    1.g
    Slutmål: Landsbyskolen følger folkeskolens slutmål (Forenklede fælles mål)

    1. h

Landsbyskolen følger folkeskolens delmål/trinmål (Forenklede fælles mål)

Denne evaluering er aflagt d. 20. november 2016. Evalueringen er udført på baggrund af skolens lærere og ledelse, nedfældet af viceinspektør Christina Christensen og lærer Lotte Stærmose.

Mål for evalueringsområde Vi har haft skiftende fokusområder såsom tidlig sprogstart og CL. Her har vi fælles med elever, lærere og ledelse evalueret dette. Fokusområdet for foregående skoleår er en øget indsats i bevægelse samt læsning. Dette har vi som bestandigt fokusområde, og der er løbende evaluering i læsning via div. test, ugentlige prøver, terminsprøver og FP9. I indeværende skoleår har vi haft fokus på det tværfaglige samarbejde hos såvel eleverne som lærerne. Der er derfor afholdt en fælles temauge under paraplyen KUNST. Dette var en stor succes målt på entusiasme, tilbagemeldinger og deltagelse i vores endelige fernisering. Der skal små justeringer til, men der er god grobund for en videre fælles temauge for det kommende skoleår.

Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

2.a
Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elvernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen:
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen bliver på alle klassetrin jævnligt evalueret både mundtligt og skriftligt i samarbejde med eleverne og forældre. Der afholdes på alle klassetrin to årlige skole-hjem-samtaler samt et årligt fælles forældremøde, hvor årsplaner for alle fag og klassens sociale liv mm fast tages op. Der udfærdiges elevplaner for de fleste fag og for alle elever.

  1. klasse eleverne sprogtestes i samarbejde med skolens høre- talepædagog, og der foretages en bogstavtest..

  2. klasse eleverne bogstavtestes i december og læsetestes i OS 64 i slutningen af skoleåret.

  3. klasse eleverne læsetestes i OS64 i begyndelsen af skoleåret, og igen i OS120 i slutningen

    af skoleåret. Der er ugentlige diktater.

  4. klasse eleverne læsetestes i OS120 i begyndelsen af skoleåret, og igen i SL60 i slutningen

    af skoleåret. Der er ugentlige diktater. I matematik testes med MG3 fra Hogrefe

    Psykologiske Forlag.

  5. klasse eleverne læsetestes i SL60 i begyndelsen af skoleåret, og igen i SL40 i slutningen af

    skoleåret. Der er ugentlige diktater. I matematik testes med MG4 fra Hogrefe Psykologiske

    Forlag. Der laves ugentligt matematikfessor.dk.

  6. klasse eleverne læsetestes i SL40 i begyndelsen af skoleåret. Der er ugentlige diktater. I

    matematik testes med MG5 fra Hogrefe Psykologiske Forlag. Der afleveres ugentligt

    opgavesæt i færdighedsregning.

  7. klasse eleverne læsetestes efter behov, og der er ugentlige diktater samt læseprøver

    passende til klassetrinet. Her påbegyndes den første karaktergivning. I matematik testes med

    MG6 fra Hogrefe Psykologiske Forlag. Der laves ugentligt matematikfessor.dk.

  8. klasse eleverne læsetestes efter behov, og der er ugentlige diktater med karaktergivning

    efter 7-trins skalaen og jævnlige læsetræningssæt med karaktergivning efter 7-trins skalaen. I matematik testes med MG7 fra Hogrefe Psykologiske Forlag. Der afleveres ugentligt opgavesæt i færdighedsregning. I slutningen af 7. klasse er der en årsprøve i dansk (retstavning, skriftlig fremstilling og læsning), matematik (færdigheds- og problemregning) og engelsk (lytteprøve og stil). Herefter oprettes det første karakterblad med deres opnåede karakterer.

  1. klasse eleverne læsetestes efter behov, og der er ugentlige diktater med karaktergivning efter 7-trins skalaen og jævnlige læsetrænings sæt med karaktergivning efter 7-trins skalaen. I matematik arbejdes der ugentligt 30 min med færdighedsregning, som efter retning efterbehandles hjemme, samt problemregning hver 3.-4. uge. I løbet af 8. klasse er der to terminsprøver samt en årsprøve i fagene: dansk (retstavning, skriftlig fremstilling og læsning), matematik (færdigheds- og problemregning) og engelsk (lytteprøve og stil). Enkelte gange inddrages fagene historie, tysk eller biologi i prøverne. Årsprøverne er FP9 niveau, og eleverne bliver evalueret herfra. Eleverne får løbende standpunktskarakterer.

  2. klasse eleverne læsetestes efter behov, og der er ugentlige diktater med karaktergivning efter 7-trins skalaen og jævnlige læsetrænings sæt med karaktergivning efter 7-trins skalaen. I matematik arbejdes der ugentligt 30 min med færdighedsregning, som efter retning efterbehandles hjemme, samt problemregning hver 2.-3. uge I løbet af 9. klasse er der to terminsprøver samt en afsluttende prøve FP9 i fagene. Terminsprøverne er i flg. fag: dansk (retstavning, skriftlig fremstilling og læsning), matematik (færdigheds- og problemregning) og engelsk (lytteprøve og stil). Enkelte gange inddrages fagene historie, tysk, geografi eller biologi i prøverne. Eleverne får løbende standpunktskarakterer. FP9 er efter udtræk fra UVM.

20. november 2016 - Vurdering: Skolens undervisning lever op til de generelle krav om undervisning. Skolens lærere og ledelse drager omsorg for de elever, der ikke opfylder delmålene tilstrækkeligt, og indstiller dem til specialundervisning via SU styrelsen, PPR samt i skolens eget regi.

Skolen har løbende udviklet sin evalueringspolitik og praksis fra skoleåret 2013/14 har vi iværksat systematisk brug af elevplaner, således at der er øget systematik og fokus på området. Vi har fokus på at vores undervisningsmateriale lægger op til løbende evaluering fx Fandango-systemet i dansk og Format i matematik.
Efter afprøvning og fælles evaluering imellem lærere og ledelse samt orientering i forældrerådet har vi på Landsbyskolen besluttet ikke at deltage i de nationale test indtil videre.
Efter evaluering ultimo oktober 2013 kom vi frem til, at systematisk brug af elevplaner fungerer for både elever, forældre og lærere med hensyn til mål opsætning, -opfølgning og evaluering. Handleplan: skolens ledelse og lærergruppen afholder møder med evaluering som tema.
Nyt fokusområde vil være hvordan vi ser tegn på læring, og hvordan vi evaluerer disse, herunder hvordan vi bedst differentierer undervisningen, så vi på bedste måde tilgodeser den fagligt gode såvel den fagligt svage elev.

2.c
Inddragelse af forældre i evalueringen:

  • -  Forældrene orienteres på alle klassetrin om årets faglige indhold i div. fag, kort efter

    skolestarten på alle klassetrin på et fælles forældremøde.

  • -  Forældrene bliver på alle klassetrin før skole-hjem-samtalerne orienteret via elevplaner, og

    den fælles evaluering foregår på de to årlige skole-hjem-samtaler.

  • -  Ved skole-hjem-samtalerne bliver forældrene orienteret om elevens testresultater.

  • -  Alle årsplaner for alle hovedfag ligger på forælder intra, og er tilgængelige når som helst.

  • -  I 7. klasse går klassen til en årsprøve i slutningen af skoleåret, hvorefter deres første

    karakterblad gives.

  • -  I både 8.- og 9. klasse gives med jævne mellemrum karakterer for deres skriftlige og

    mundtlige arbejder samt faste karakterblade.

- Alle skolens lærere står til rådighed for samtaler på skolen, opringninger og mail, og dette skal naturligvis bruges i et respektfuldt omfang for såvel forældre som lærere.

2.d
Samarbejdet mellem lærerne og videndeling:

-

- -

-

- -

Teamet omkring en klasse afholder før hver skole-hjem-samtale et fælles møde med fokus på eleverne, deres standpunkt, sociale kompetencer mm.
Teamets lærere har alle adgang til elevens elevplan.
Ved læsetestning videregives læseresultat til lærere og ledelse, og en drøftelse vedr. elevens standpunkt og videre læsemål.

På de månedlige pædagogisk rådsmøder videregives information fra lærere, fra deres kurser og evt. særlige undervisningforløb, fra ledelse vedr. kurser, nye strømninger mm.
Skolen har afsat tid til videndeling til en uddannet læsevejleder.
Både på pædagogiske rådsmøder og ved vores fælles forberedelsesdag før ferien har vi samtalerunder, og benytter os af smtte-modellen.

I dag
elevers faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Her fandt vi, at evalueringen finder fortrinsvis- og mest struktureret sted på vores formøder før skole-hjem-samtalerne. Der hvor der er elever, der har særlige problemer af såvel faglig, social eller adfærdsmæssig karakter, afholdes teammøder udover det sædvanlige.
Fagteams og læsevejleder inddrages der, hvor der er problemer, og i det omfang der er behov.
Vi har ved denne evaluering set, at videndeling bedst foregår i mindre teams, fortrinsvis klasse- og/eller fagteams.
Skolen afsætter fortsat tid til disse møder, og prioriterer dette som sædvanlig meget højt. Denne procedure vil blive taget op ultimo oktober 2017, for i lærergruppen at finde inspiration til videre evaluering eller om nuværende praksis er i overensstemmelse med målene. På dette møde vil lærergruppen diskutere samt inspirere hinanden til måder at se tegn på læring samt differentierings- måder.

2.e
Underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
se punkt 2.c.
Denne evaluering er foretaget d. 20. november 2016, og vi kan her sige, at forældrene er tilfredse med graden, mængden og kvaliteten af den underretning, de har fået fra skolen. Dette kommer bl.a. til udtryk ved tilbagemeldinger efter skole-hjemsamtaler. Skolen har tidligere kun afholdt én skole- hjemsamtale, og der er stor tilfredshed med at dette er sat op til to gange, hvilket også er evalueret på forældrerådsmødet samt pædagogisk rådsmødet. Der ytres stor tilfredshed med brugen af elevplaner.

2.f, 2.g, 2.h, 2.i og 2.j
Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt
For alle fag bruger skolen de givne standpunktskarakterer, testresultater og prøveresultater, og de danner baggrund for vurderingen om fagets mål nås. Vi sammenholder testresultater med de faglige trinmål, og vurderer herefter elevens generelle faglige standpunkt.

d. 20. november 2016 har vi evalueret vores samarbejde mellem lærerne og videndeling om

Vi fremlægger og evaluerer vores FP9 karakterer (gennem UNIC og UVM), og har dem åbent tilgængelige på skolens hjemmeside. Forældrerådet er orienteret om det forventede resultat, samt det opnåede.
Denne evaluering er foretaget d. 20. november 2016, og vi har set på den enkelte elevs formåen og muligheder, og finder, at det er et tilfredsstillende resultat. De steder hvor der har været særlig brug for støtte, har både skolen, PPR og SU styrelsen trådt til. Vores mål er nu, og fremover at få det bedst mulige resultat ud fra det enkelte barns evner og kompetencer. Dette vil fortsat gøres i samarbejde mellem lærerne, forældre, læsevejl., skolens ledelse og evt. PPR og SU-styrelsen. Handleplanen er forsat, at vi tilbyder fagtimer helst mere end det anbefalede fra UVM, og aldrig under, vi fortsat har lektiecafe, tidlig sprogstart samt et tæt forældre- og lærersamarbejde.

Grundet den nye skolereform, har det været vigtigt at se på, om skolen stadig tilbyder det anbefalede timetal helst over, stadig sjældent aflyser timer, men har vikardækning samt sammenholder faglige- og sociale standpunkter med målene. Dette mål er opfyldt, og både lærere, forældre og forældrerådet er enige heri. Konsekvens af dette er, at skoledagen er blevet en smule længere og mødetidspunktet flyttet fra 8.30 til 8.15. Vi har valgt bevægelse i et fast bånd á 30 minutter hver dag, samt at lærerne er opmærksomme på at inddrage bevægelse i undervisningen. Dette omdannes nogle uger om året til et ”læsebånd” – jf. vores fokusområde for indeværende skoleår.

Kapitel 3 Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

3.a
Landsbyskolen følger folkeskolens Forenklede fælles mål, slutmål og trinmål. (Hvorfor vi kan gå fra 3.a til 3.f
Inddragelse af mål i den konkrete undervisning og kvalitetsevaluering af disse mål
3.f Årsplanerne tilrettelægges fremadrettet efter forenklede fælles mål, og man inddrager allerede i planlægningsfasen mål og trinmål. Disse fremlægges og er tilgængelige for forældre, ledelse og andre lærere.
I de humanistiske fag har vi hovedsagelig arbejdet med læsestrategier, og derved har der været et øget fokus på læsning, ordforråd, læseforståelse (også i andre fag!), læsehastighed samt roman- og novelle gennemgange. Her har der tillige været indlagt læsebånd med jævne mellemrum, disse har været planlagt forskellige fx faglig læsning. Evalueringen har vist, at dette er et område, vi SKAL højne. Der er derfor taget initiativ til indkøb af nye materialer
papir såvel e-bøger.
3.g I de naturfaglige fag gør vi ofte brug af ekskursioner til relevante steder som bondegård, varmeværker, forbrændingsanstalter mfl. Inden besøgene gennemgås teori, og eleverne er klædt på til at udforske lokaliteterne. Efterfølgende holder man det læste stof og besøg op mod hinanden. Slutteligt laves ofte en multiple choice, afkrydsningsskema, test, spørgsmål mm. for at kvalitetsevaluere forløbet.

3.h Som et eksempel kan nævnes vores dramahold, som går på tværs af to klasser, og som arbejder med teori, praksis, skrivefase og udarbejdelse af egne stykker, der øves og vises for hele skolen og skolens forældre. Teorier gennemgås og afprøves, eksempler ses fra film og teaterstykker, teorier og metoder udvælges og skal indgå i det selvskrevne stykke. Eleverne og lærerne bedømmer sammen elementernes virkemidler, præcision mm.

Lever skolen op til målene, standpunktet på trinniveau?
3.i De eneste objektive parametre vi har, er vores læse- og matematiktest. Ellers kan vi kun på vores afgangsklasse se resultatet i forhold til andre folkeskoler. Vi afholder årsprøve i slutningen af 7.

klasse og herefter to årlige terminsprøver samt årsprøve. Her får man også en vurdering af klassens samt elevens standpunkt, hvilket afspejler undervisningen, men i enkelte tilfælde, også i forhold til forventet niveau til børn med særlige vanskeligheder. Termin og årsprøven tester dansk (skriftlig fremstilling, diktat og læseprøve), matematik (problem- og færdighedsregning) og engelsk (lytte og skrivning) på FP9 niveau fra midt 8. klasse. Resultaterne fremgår af elevernes karakterblade, og som oplæg til de to årlige skole-hjem-samtaler.

Hvis en elev klarer sig dårligere end forventet, sætter skolen ind med øget opmærksomhed, evt. specialundervisning og individuel målsætning.
Skolens slutresultat har ligget stabilt og tilfredsstillende igennem årene, og det vurderes at eleverne har opnået de efter deres målsætning bedste resultater.

Denne evaluering er foretaget d. 20. november 2016.

Kapitel 4 Elevens alsidig udvikling

Elevens alsidige udvikling
4.a I skolens formål præciserer vi, at vi anerkender og forventer, at forældrene tager ansvar for opdragelsen, men at vi naturligvis støtter op om dette. Med dette menes, at vi har pligt og ret til, at udvikle børnenes ansvarlighed overfor hinanden, og få et godt samarbejde med forældrene. Her er kimen lagt til en demokratiseringsproces for barnet, og skabelsen af en fælles støtte fra hjem og skole, til barnets videre lyst, motivation mm. til læring og skolegang.
Eksempler fra de forskellige faggrupper, hvor man fremmer elevens alsidige udvikling.
I overbygningen (7.-, 8.- og 9. kl.) afholder vi fast en projektuge. I 7. klasse er det ALTID om rusmidler
herunder også cigaretter og spiritus. I 8.- og 9. klasse er der selv mulighed for emnevalg. Eleverne arbejder projektorienteret og på tværs af alle fag. Disse uger afsluttes altid med et skriftligt produkt samt en fremlæggelse. Vi opfordrer eleverne til at søge ud i verden såsom andre skoler, nettet, spørgeskemaer generelt, politiske partier og eksperter indenfor deres områder. I de naturvidenskabelige fag har klasserne fremlæggelser, powerpointpræsentationer mm. således at de bliver fortrolige med at præsentere stof i større og mindre forsamlinger. I 7. klasse har skolen fastlagt, at rusmidler gennemgås i en projektlignende uge, og dette forløb slutter altid af med fremlæggelser for elever, og hvis klassen føler sig parat, fremlægges der også for klassens samlede forældregruppe. Herved styrkes og valideres den enkeltes bidrag til en gruppe kunne tage ansvar - samt til formidling. Herefter indgår vi altid alkoholaftaler mellem elever og forældre fra 7. klasse, og til eleverne forlader skolen.
I idræt indgår den enkelte elev altid på tværs af klasser. Holddeling kan være køns-, alders- eller niveaudelt. Her arbejdes der både med den enkelte, samt det at indgå i en gruppe. Der er regelsæt, som skal overholdes, og eleverne skal få forståelse og vise indsigt herfor. Alle elever er betydningsfulde, og kan ikke undværes i fællesskabet
ingen mennesker intet hold.
Med den øgede fokus på bevægelse, har vi indført et aktivitetsbånd, og her løbes, kastes, gribes mm. Der er både lagt op til individuel øget bevægelse eller som gruppe. Der kan være lagt poster ud, som kan have opgaver med faglig karakter og endelig har skolen deltaget i flere regionale og nationale sportsarrangementer med flotte resultater.
Klassernes lave elevkvotient giver rig mulighed for at lære på forskellige måder, samt lære alene eller sammen med andre. Dette giver eleverne lyst til at lære mere, og især på mange forskellige måder, hvilket der er plads til og søges indtænkt i undervisningen.
Lærerværelset på Landsbyskolen er altid åbent for elever og forældre, hvilket giver en høj grad af sociale relationer.
4.b
Landsbyskolen har mange traditioner bl.a. at vi tager på lejrskoler hvert år, netop for at fremme den alsidige udvikling hos det enkelte barn.

Mandagssamlingen er ligeledes en fast ingrediens. Her samles hele skolen og vigtige beskeder mm. gives videre. Klasserne er med til at bestemme indholdet gennem optræden og fremvisning.
4.c
I forbindelse med de to årlige skole-hjem samtaler er det fastlagt, at klassens samlede lærer- team evaluerer hver enkelt elevs alsidige udvikling. Dette gøre også jævnligt, og ved behov.

Under vores månedlige pædagogisk rådsmøder er der jævnligt tiltag vedr. enkelte børn. Før skole-hjem samtaler gennemfører lærerne ofte elevsamtaler, eller der laves en skriftlig tilbagemelding fra eleven.

Vurdering, kvalitetsevaluering af skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling Evalueringstidspunkt i dag 20. november 2016. Fremadrettet skal vi fortsat have en skole, ”der er et rart sted at lære”, og hvor elevernes lyst til at lære mere er i højsædet både alene og sammen med andre med anvendelse af forskellige og passende læringsmåder.

Kapitel 5 Frihed og folkestyre

I alle fag er lærerne forpligtede til at indtænke Landsbyskolens værdigrundlag: - at være med til at skabe velfungerende medborgere i et demokratisk samfund!

5.a Skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre på bl.a. flg. måder: I samfundsfag indgår der hvert år i udskolingen et forløb – ”Politiker for en dag”, hvor eleverne deltager aktivt i debatter på Christiansborg. Der deltages desuden i forløbet: ”Skolevalg”.
5.b - I fysik/kemi og natur/teknik gennemgås mange forløb. Især i disse fag tager vi meget ud af huset, for selv at opleve, se og selvstændigt tage stilling til div. problemstillinger. Fx i fysik gennemgås Danmarks energiforsyning, for herefter at se på problemerne for samfundet, og gennemtænke muligheder for hvordan det kan løses. Det samme gælder mht. det omgivende samfund og landbrug.

5.c - I de praksis-musiske fag laves fx Robinsonader, hvor eleverne er med til at opbygge et samfund, hvor de skal tage stilling til frihed og folkestyre, regler og menneskerettigheder. 5.d - Der er afsat lærertimer og elevtimer til elevrådsarbejde, og der vælges demokratisk elevrådsrepræsentanter.

Det er vigtigt på Landsbyskolen, at eleverne føler sig hørt, og at de har mulighed for indflydelse. 5.e Elever der stiller op til elevrådet, skal vælges ud fra en målsætning og skal forklare deres kandidatur.
I klasser hvor det er nødvendigt, drøftes og fastlægges egne regler, som netop passer til den enkelte klasse. Disse tales om og gennemføres fx i klassens tid.

Hver sommer har klasserne mulighed for at indrette eget klasseværelse med hjælp fra forældrene. Dette foregår også i en nær dialog mellem elever og lærere og deres behov.
5.f
Der skrives referat efter hvert elevrådsmøde, og elevrådet er et fast punkt på de pædagogiske rådsmøder. Hver klasselærer er forpligtet til at give plads til elevdiskussioner vedr. elevrådet. Lærerne tager løbende deres undervisning op med eleverne.

I dannelsesfag diskuteres der rigtig meget, om tidligere tider, historiske begivenheder mm, og dette sættes i relief i forhold til nutiden og det omkringliggende samfund. Der tages stilling til tidligere tiders tanker, nuværende og fremtidige.
I dansk i udskolingen underviser vi i litteraturhistorie, så eleverne blandt andet kan lære at samtidens problemstillinger, er med til at skabe samtidens litteratur.

Vurdering, kvalitetsevaluering af skolens arbejde med frihed og folkestyre.
Nuværende evalueringstidspunkt d. 20. november 2016, næste evalueringstidspunkt ultimo oktober 2017. Denne evaluering er lavet på baggrund af fælles samtaler med lærere, og resultatet er tilfredsstillende og i overensstemmelse med vores målsætning.

Kapitel 6 10. klasse (springes over, da vi ikke pt. tilbyder 10. klasse)

Kapitel 7 Specialundervisning

7.a skolens specialundervisere er hovedsagelig dansklærere ofte med specialkurser, dog er der tre matematiklærere tilknyttet, som fortrinsvis giver specialundervisning i matematik. Den ene har specialpædagogisk grundkursus.
De lærere der normalt er faglærere eller tilknyttet pædagogisk medhjælp er i tæt dialog med læsevejleder og klasselærer.

Derudover råder skolen pt. over en uddannet læsevejleder, som tillige er i specialundervisningen. 7.b Skolen identificerer de elever, der har behov for specialundervisning gennem klassens lærere og ved læse-screening mm. af alle klasser to gange om året fra 0. 5. klasse.
I de ældste klasser gives ofte læseprøver og diktater. Herfra identificeres elever med særlige behov. 7.c
Skolen organiserer sin specialundervisning så den tilgodeser elevens behov. Specialundervisningen kan derfor ligge både i og udenfor klassen, både i og udenfor skoletid. Der er forsøgt kontinuitet blandt de lærere, der har det enkelte barn eller hold. Typisk følger specialundervisningen en skoletime, men enkelte kan have behov for at dele den over, således at læreren når to forskellige elever på en time. Det giver mulighed for ekskursioner, modelbygning i målestoksforhold og anden konkret undervisning. I overbygningen har vi faste lektiecafétimer. Vi har tillige planlagt, at enkelte elever modtager specialundervisning i flere af ugens aktivitetsbånds- timer.

7.d Skolen anvender ikke systematisk handleplaner for elever, der modtager specialundervisning. Der har i flere omgange været forsøgt fast inkorporeret ”Pædagogisk notat”, men arbejdsgangen har hver gang været træg, med mere og for meget unødig administration m.m. til følge. Lærerne har til stadighed dette oppe til evaluering, men har afvist brugen. I stedet arbejdes der tæt og nært, både med barn, familie og evt. andre offentlige myndigheder. Der skrives jævnligt udtalelser på barnet, og disse er altid vel modtaget i systemet. For de elever der modtager 12 timers specialundervisning, er der udarbejdet en handleplan.

7.e Skolen sikrer, at den givne specialundervisning tilgodeser elevens behov gennem egne testresultater, egen vurdering samt hjemmet. Vi benytter PPR til videre testning hvis udviklingen ikke er som forventet. PPR stiller sig også til rådighed med hjælp, gode råd mm. i disse tilfælde. Skolen har desuden tidligere hentet ekstern hjælp i Behandlingsskolernes regi. Her har to psykologer og en konsulent været inde over. Til elever med dyslektiske vanskeligheder søger vi IT- rygsæk eller andre hjælpemidler. I indeværende skoleår har fem elever modtaget en IT-rygsæk.

Vurdering, kvalitetsevaluering af skolens arbejde med specialundervisning.
Denne evaluering er foretaget fredag d. 20. november 2016. Denne evaluering er foretaget gennem tjek af læsetest fra div. klasser, gennemgang af specialundervisningsskemaet og samtaler med implicerede lærere.
Resultatet er tilfredsstillende.
Målet for skolens specialundervisning er at have fokus på de nye og skærpede indstillings- muligheder for specialundervisning. Skolen kan søge om ekstra hjælp gennem SU styrelsen, men da børn med særlige vanskeligheder i højere grad skal inkluderes i den almindelige undervisning, har det kun været muligt fra 2014 at indstille til SU, hvis elevens behov er på over 12 ugentlige lektioner. Dette er stadig nyt, og derfor er noget vi skal evaluere løbende, finde nye løsninger på mm. Skolen har pt. seks elever med 12 timers specialundervisning. Næste evaluering vil foregå ultimo oktober 2017.

Kapitel 8 Dansk som andetsprog

8.a Skolen har pt. meget få elever med dansk som andetsprog. Specialundervisningstimer af de få elever med dansk som andetsprog varetages af en faglærer og dansklærer.
I den almindelige undervisning har skolen pt en krævende elever med dansk som andetsprog, hvorfor der påtænkes et kursus i dansk som andet sprog for en af de involverede lærere.

8.b Skolen identificerer de elever der har behov for undervisning i dansk som andetsprog ved optagelsessamtaler og den almindelige testning.
8.c - Skolen har meget lav klassekvotient, hvilket også er med til, at alle elever får udbytte af en sprogstimulerende undervisning.

8.d I indskolingen læsetestes eleverne to gange årligt, især i 0. klasse screenes der for sproglig opmærksomhed bl.a. gennem den obligatoriske sprogvurdering i samarbejde med høre- talepædagogen, materialet Sprogvurdering 0. klasse fra Dansk psykologisk Forlag samt testen Kontrolleret iagttagelsesleg.

I udskolingen køres fast læsetræningsopgaver fra begyndelsen af 6. klasse, da dette er vores fokusområde. Eleverne har ugentlige diktater fra 2.- 9. klasse.
8.e
Skolen følger op på elevens udbytte af undervisning ved samtaler og de nævnte punkter under 8.d.

Vurdering, kvalitetsevaluering af skolens arbejde med dansk som andetsprog.
Denne evaluering er foretaget fredag d. 20. november 2016. Dette er foretaget gennem tjek af læsetest og samtaler med lærerne.
Skolen har lært at vi pt. ikke har en uddannet lærer til dansk som andetsprog, men at det heller ikke indtil nu, har været påkrævet, da de få elever vi har med dansk som andetsprog, er meget velfungerende.
Målet er at vi hele tiden skal holde et vågent øje med, om vi får flere elever med dansk som andetsprog (hvilket vi rent faktisk gerne vil have), og hvis vi får dette, skal skolen forsøge at uddanne/indstille en lærer til videre uddannelse inden for området.
Der vil fortsat blive holdt øje med antallet af elever med dansk som andetsprog, deres testresultater, sprogstimulering og udviklingen af denne.
Næste evaluering vil foregå 5. september 2017, hvor skolens elevtal gennemgås.

Kapitel 9 Elevens videre forløb i uddannelsessystemet

9.a og b Skolens uddannelsesvejledning foretages af Københavns Kommune (Anita Dahl) i samarbejde med en af skolen udpeget lærer (i indeværende skoleår Torben Falkenberg). Der bliver naturligvis arbejdet tæt sammen med klasselærer, forældre og skolens ledelse.
Eleverne kommer fra 7. klasse
9. klasse på en tilbagevendende uddannelsesmesse. I 8. klasse er der ikke længere praktik. Her er de på forskellige relevante introforløb på div. uddannelsessteder. I 9. klasse er der fastlagt en uges erhvervspraktik. I 9. klasse er der ligeledes mulighed for at arrangere særskilte forløb for uafklarede elever.

Eleverne udfærdiger uddannelsesplaner i samarbejde med skole, forældre og UU-vejleder.

9.c Skolens elever overgår til 10.-klassesforløb, gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige grunduddannelser samt udenlandsophold. Alle elever fortsætter i ungdomsuddannelses regi. Vi har pt. ingen elever der har gået videre fra 9. klasse uden et nyt skoleforløb.

Denne evaluering er foretaget d. 20. november 2016, og forventes genevalueret august 2017. Her vil vi evaluere om alle elever går videre i uddannelsessystemet og ved evaluering med skolens UU-

vejleder, vil vi høre, om vores elever er ”klædt godt nok på” til deres videre færden i uddannelses- systemet. Ved seneste gennemgang samt besøg af gamle elever, er der stor tilfredshed med uddannelsesparatheden samt gennemførelse af videre skoleforløb.
Det er skolens mål, at vi fortsat ”klæder vores elever på” – både fagligt og socialt, til at kunne fortsætte i uddannelsessystemet, og at vi fortsat sender alle elever videre.

Der vil fortsat være fokus på erhvervsvejledning, blive indlagt tid og interesse. Samarbejdet har hidtil kørt upåklageligt, og det skal det fortsat gøre.

Kapitel 10 Skolelederens kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen

10.a - Skolelederens plan for kvalitetssikring af undervisningen gøres gennem mulighed for alle lærere, har mulighed for gode materialer, ofte ny indkøb af lærebogssystemer og e-bøger, således at de til stadighed følger Forenklede Fælles Mål og nyere forskning. Herunder også nye elektroniske tavler, adgang til computerrum mm.
Den lave klassekvotient er ligeledes med til at sikre tid til den enkelte elev, vejledning og evaluering. Ved de to årlige konsultationer bliver ledelsen altid orienteret om, hvor klasserne befinder sig fagligt og socialt. Ligesom testresultater fra læsevejlederen fremlægges og tages med i overvejelserne.
Hvert år tages særlige møder vedr. fagligt eller socialt svage børn, her drøftes og tildeles specialundervisning. Dette foregår mellem lærere, specialundervisere og ledelsen.
Før udskrivning af karakterblade, ser skoleleder altid hver elevs karakterblad, ligesom han deltager i samtlige formøder fra 7. klasse, og dagligt underviser i flere fag i overbygningen.

10.b Skolelederens plan for kvalitetsudvikling af undervisningen foregår ved orientering af alle årsplaner ved skoleårets begyndelse, ved fælles forberedelsesdage både før skolestart og på lærerweekend, hvor nye tiltag drøftes og i det daglige arbejde, da både skoleleder og viceinspektør læser timer på mellemtrinet og i udskolingen.

I Forældrerådet får skoleledelsen indblik og tilbagemelding fra forældregruppen om deres syn på skolen og undervisningen.
Hvert år gennemgår skoleleder en medarbejder samtale med hver enkelt ansat. Under denne samtale diskuteres undervisningens kvalitet blandt andet.

10.c Skolens kompetenceudviklingsplan er at give lærerne rig mulighed for videreuddannelse, kurser, konferencer mm. Alle lærere tilbydes videreuddannelse eller andre inspirationstiltag hvert år. Skolen råder pt. over tre pduddannede lærere, samt en færdiguddannet læsevejleder.
På skolens lærerweekend diskuteres altid undervisning, og undervisningsmetoder. Her har bl.a. været gennemgået faglig læsning, lærerintra, de nye tavler, de mange intelligenser mm. I år har vi haft øget fokus på læsning og bevægelse.

10.d orientering om nye krav foregår i samarbejde med faglærerne, således at nye krav indenfor fx afsluttende prøver, bliver videregivet og implementeret i undervisningen. Med de mange nye krav fra Ministeriet for børn og undervisning kvalitets og tilsynsstyrelsen kan det være svært, altid at fange alt, og holde sig ajour og få tingene implementeret med det samme. Derfor har vi valgt, at faglærerne er med i denne proces.

Skolen råder over to beskikkede censorer, som hvert år bliver indkaldt og særlig informeret direkte fra ministeriet. (Dansk og historie)

Denne evaluering er foretaget d. 20. november 2016, og vil igen blive evalueret ultimo oktober 2017. Skoleleder har evalueret sit arbejde gennem medarbejdersamtaler, pædagogisk weekend, forældresamtaler og forældrerådsmøder.
Skolelederen har lært, at det er et endog meget stort arbejde, konstant at holde sig ajour med nye krav, metoder og teorier. Da vi er et lille sted, foregår dette derfor altid i samarbejde med faglærerne, der er
”eksperter” på deres områder.

Der er i skolens lokalaftale altid afsat tid til såvel supervision og fagudvalgsmøder. Dette skal være med til at sikre, at vi når de fastsatte mål.
Grundet flere ansøgere til IT-rygsæk samt flere ansøgte timer om specialundervisning, har vi i år taget initiativ til flere kurser for vores specialundervisere, IT ansvarlige samt dansklærere.

Der har tillige været afholdt brandøvelse samt 1. hjælpskursus i indeværende skoleår, for at sikre alle kender arbejdsgangen og sikre tilgangen til den opsatte hjertestarter foran på skolen. Arbejdsgangen har været tilfredsstillende, og forventes derfor at fortsætte.

Kapitel 11 Samlet vurdering og handleplan

Selvevalueringens resultater har været tilfredsstillende. Det har været mere omfattende, og sat problemer under lup, som har været gode og værdifulde at få frem og diskutere.
Denne plan vil n
øje blive gennemgået med hele lærergruppen hvert år, undtagen ”Elevens videre forløb i uddannelsessystemet” de år, hvor vi ikke har afgangsklasser.

Denne evaluering er foretaget, og emner til videre tiltag er beskrevet heri, og forventes taget op hele evalueringsrapporten ultimo oktober 2017. Her forventes det, at de nye tiltag er iværksat.